Velkommen

 

Kaløvig Ridecenter tilbyder professionel pasning af din hest under særdeles trygge rammer, hvor din hests velbefindende er omdrejningspunktet og hvor der er styr og orden på tingene. Vi tilbyder selvfølgelig også gode udviklingsmuligheder for både dig og din hest.

Hestevelfærd er i fokus og på Kaløvig Ridecenter har vi ikke brug for dispensation pga. boksstørrelse eller manglende folde. Vi har taget højde for det fra starten og overholder reglerne.

Kaløvig Ridecenter er beliggende i meget naturskønne omgivelser, hvor der udover ridehal mm. er rig mulighed for at ride i naturen. Der er ca. 15. min. på hesteryg til stranden og ca. 20 min. til et større skovdistrikt. Desuden er det nemt at komme hertil – både med offentlig transportmidler og i bil.

I 2006 blev der etableret rideklub – Kaløvig Sportsrideklub – med medlemskab af Dansk Rideforbund.

Stedet er primært forbeholdt privatheste. Der er ingen rideskole, og vores ridehal er ikke optaget det meste af dagen, som er tilfældet mange andre steder. Vi lægger stor vægt på et ordentligt klima blandt stedets brugere – alle har et ansvar for at bidrage positivt, således at det er rart at komme her. Af samme grund har vi valgt at indarbejde det i opstaldningskontrakten.

Vores målsætning

Vi vil være dit og din hests foretrukne valg, når kun det bedste er godt nok, og du ønsker kompetent pasning af din hest.

 

maj 2017

mtiotofls
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt

​Pr. 1. marts 2016 vil opstaldning på Kaløvig Ridecenter ske som delvis selvpasning på tørv eller halmpiller og hvor man selv sørger for udmugning. De øvrige ting som fodring, tildeling af wrap og ud-/indlukning efter nærmere plan foretages fortsat os. Vi arbejder i øjeblikket på en løsning for dem af jer, der af og til har brug for hjælp til udmugning, således det også kan tilbydes.  

Nye regler for opbevaring af hestepas

Fra 1. januar 2016 skal ALLE hestepas følge hesten undtaget på rideturen. Det betyder på Kaløvig Ridecenter, at hestepasset skal ligge i det aflåste sadelskab, og enten koden eller en ekstranøgle skal afleveres til Kaløvig Ridecenter, således at alle pas kan fremfindes i tilfælde af kontrolbesøg.

Tilbud til alle medlemmer og jer, der har lyst til at blive medlem:

Køb dyrlæge og professor i husdyrs adfærd, Jan Ladewigs e-bog om ridesikkerhed. E-bogen beskriver en række farlige situationer, der kunne have været undgået ved at kende mere til adfærd. Der er desuden en række videoklip og figurer – alle kan få noget ud af bogen. Kontakt Benedikte på 2093 7881 for yderligere information.